Flodens eventyr

Floden var det mest magiske sted vi har været. Nu er vi tilbage på havet. Men her kommer lige en lille opdate på tiden vi havde oppe af floden.

Da vi efter nytår sejlede lidt op af af guadiana floden, var det kun lige for weekenden, eller en uges tid. For nu var vi blevet anbefalet dét sted fra flere sejlende, som skulle være et par hyggelige bjerglandsbyer tæt overfor hinanden, og det skulle vi selfølgelig opleve.

Alcoutim på den portugiske side og Sanlúcar de Guadiana på den spanske side. Men det blev jo langt mere end en weekend. Det var 3 måneder vi tilbragte i klokkefloden, som Aida kaldte den pga tidsforskellen. Her fandt vi alt vi havde søgt efter, og det gik faktisk ret hurtigt fra vi ankom til, at vi faktisk alle fik en stærk følelse i kroppen om, at her kunne vi virkelig godt slå os ned. Naturen omkring os var så spændende, det var landskaber vi ikke før havde været i. Der gik heller ikke længe før Ella og Aida havde bygget deres hemmelige hule, den skulle det vise sig at de brugte maaaange timer i. Og rende rundt og skyde med bue og pil 😉 Dennis var nemlig så så sej, at bruge mange aftner på at snitte flotte buer til dem. De blev hurtigt kendt i byen, når vi faldt i snak med folk om vores døtre, så var de sådan “ahh naturpigerne der løber rundt med pileflet i håret og skyder med bue og pil 🙂

Vi faldt i snak med andre sejlende, som boede i deres både her i floden for anker, og alle dem som var kommet sejlende i tidernes morgen, og havde købt grund og slået sig ned. Der var mange at holde styr på, og mange nationaliteter, og mange planer om at sejle videre i verden, men lige at holde en pause her, for det her sted er virkelig et fantastisk sted at overvintre. Hvis man gør det billigt, som de fleste par gør, så ligger man for anker i floden. Nu hvor vi har en flok børn med, er det nu stadig nemmest for os at ligge ved pontonen, hvor vi får strøm til varme om natten 😉 den var ikke gået uden her i vinter månederne.

Der gik heller ikke længe før der kom et par piger hen, på Ella og Aidas alder for at lege med dem. De kom fra England, men de boede her, og gik i skole på den spanske side. De kom hen til os på badebroen, og spurgte Ella og Aida om de ville lege, efter at have set dem hopper floden i 10 grader koldt vand på en solrig dag 😉 efter legen spurgte de om de ikk ville med over og sige hej på deres skole om fredagen, hvilken Ella og Aida syntes lød super fedt og var med på ideen. 

Da vi hentede dem om fredagen havde de fået papirer med hjem, til indmeldelse og vi skulle blot udfylde dem, og dukke op med deres pas og indmelde dem om mandagen! 

Det var en skelsættende weekend, for hvis vi sagde ja, forpligtede vi os også til at blive i en lidt længere periode. Men ingen af os var i tvivl. Alle ville blive 🙂 og så blev det sådan, at opleve en by og hverdag med ungerne i skole, og hjemmeskolingen fik en pause. Hvilket også var meget rart for alle. De voksne vi fik lov til bare at slappe af, når Marlon tog sin formiddags lur, og drikke kaffe på vores mange gåture, og ungerne fik muligheden for at opleve en lille landsbyskole på et fremmed sprog, og få nye veninder, som vist nok var det fedeste 🙂 

De skulle tage en spansk, matematik og engelsk test, så lærerne kunne give dem opgaver der svarede til deres niveau. Og ellers fulgte de så godt med de kunne i undervisningen, de vandende køkkenhaven hver tirsdag og andre småopgaver som de fik tildelt. 

Hvert år har byerne tilsammen en festival som hedder “Contrabando” som handler om dengang der blev smuglet meget over floden. Den nåede vi også lige at være med til. Der blev opsat mange gammeldags træspil lige ved havnen, plus der var en del teater som vi nød af at opleve.

Vi oplevede også de hellige 3 kongers fest, kort efter vi ankom hvor pigerne fik samlet 5 kilo karameller tilsammen, som kongerne smed fra deres heste, det er en vigtig tradition i Spanien opdagede vi. Vi deltog også til den årlige sejler fest, og fik indblik i hvor meget det betyder at være et sted hvor der findes et sejler fællesskab. Det gjorde en kæmpe forskel for os, og det var virkelig med stort vemod, at skulle tage beslutningen om at sejle videre.