Hjemme i Danmark

Hjemme i Danmark

10. januar 2019 4 Af Aida

Det var rigtig hyggeligt at være hjemme de første to uger af julen. Mig og noget af familien, vi var på Brede kærgård og indenfor var der et lille julemarked, hvor man kunne købe små nisser og alle mulige andre ting. Og vi så også nogle dyr. Vi så høns og får, og jeg fik lov til at røre et får.

På hospitalet med sia, hvor jeg læser historie for hende.

Men selvom det var hyggeligt, var grunden til jeg var hjemme, at min lillesøster Sia blevet syg, hun har fået leukemi. Det er jeg meget ked af. Hun skal cirka på hospitalet en gang om ugen. Og der får hun virkelig meget medicin, og den medicin gør at hun mest bare tænker på mad, så hun kan ikke mærke om hun er mæt. Så det gør at hun hele tiden er sulten. Hun får medicin igennem noget der hedder en sonde. Og dagen før jeg tog hjem, så fik jeg den gode nyhed, at Sia hun er i den bedste risikogruppe. Og at hun ikke behøvede at få lige så meget medicin som vi troede. Hun stoppede i hvert fald med, at få det medicin som gjorde at hun mest bare tænkte på mad. Men jeg ville nu alligevel bare ønske at man kunne få det væk.

Nogle andre ting jeg også lavede imens jeg var hjemme, var at være på besøg i min klasse. Og den dag jeg kom, var det klippe klistre dag, den første dag i december. Det er en dag hvor man pynter op til jul i klassen. Vi lavede en meget lang guirlande. Det var rigtig hyggeligt at være tilbage i klassen, og jeg var i skole i to dage.

I det kongelige teater med far og se alice i eventyrland.

Den sidste dag der fik jeg en legeaftale med Silja, hun er en fra min klasse. Og da vi kom hjem til hende, så kælede vi lidt med hendes undulater. Det var virkelig godt at snakke sammen igen. Og så kom Emilia og Astrid forbi. De er også fra min klasse, de havde også en legeaftale og de bor også meget tæt på. Og så var vi lidt sammen med dem.

I Tivoli til julemarked.