Vinter i Guadiana floden

Forsidebilledet er af vores dejlige Manta-ray, set fra promenaden på den modsatte side af havnen i Ayamonte.

Vi ankom til Ayamonte sent en fredag aften. Det havde været en stille og rolig sejlads fra Olhão, med en del planlægning ift. tidevand. Da vi står op lørdag morgen og tager vores første gåtur i Ayamonte, forelsker vi os totalt i byen. Der var så fine og smukke pladser rundt omkring, med planter og palmer og farvestrålende fliser, der pryder og dekorerer deres bænke og stengærder. Det føltes som et udendørs glyptotek.
Dertil skal det siges, at der var høj solskin, hvilket vi stort set har haft i de 2 måneder vi endte med at bo i Ayamonte. Vi har i alt kun oplevet 3 regnvejrsdage, som er mega heldigt.

Da vi oprindeligt lagde os til i Ayamonte, og besluttede os for at overvintre, havde vi ideer om at integrere os på forskellige måder. Måske kunne ungerne starte til en sport i 2-3 måneder, vi kunne finde en som kunne lære os at tale spansk, og forhåbentligt ville vi lære nogle folk at kende som vi kunne hænge ud med.
Men som dagene gik kunne vi så småt regne ud, at det ikke ville ske. Opgaver som at tilrettelægge hjemmeskoling og Marlons lur, med efterfølgende frokost og opvask, fylder de første mange timer af dagen, og så ville vi gerne gå nogle oplevelsesrige lange ture, eller bare spille bold på pladserne, smutte en tur på legepladsen eller i svømmehallen. Alt dette betød i det daglige, at vi pludselig igen stod og så på solnedgangen, på vej ned til vores badebro, og vi havde ikke nået andet end at værne om vores lille bobbel-familie. Så det blev ikke til de store sprogkundskaber indenfor spansk eller venskaber med nye sejlere.

Til gengæld fik vi besøgt mange steder i vores nærområde, både her i Spanien og med den lille lokale færge til Vila Real i Portugal på 10 min. Der besøgte vi middelalderfortet Castro Marim og fandt ud af de lever af at lave salt i store områder deromkring. Vi fik set smukke strande i Isla Canela og Isla Christina, og var på en 5 dags tur i Sevilla og mødes med min dejlige veninde Amanda og hendes kæreste samt børn. Ella og William fik flere besøg i Ayamonte, både Mads og Gitte kom og tog dem med i en uge til Olhão, og mormor Lisbeth tog dem på opdagelse i Sevilla, Cordoba og Granada. Dennis’ gode ven Rasmus, var også forbi og bo med os på båden i nogle dage, til stor glæde for ungerne som elskede det bjerg af pandekager han lavede 🙂

Vi blev og fejrede jul i Ayamonte, og fik den glædelige nyhed om at moster Nanna ville komme og fejre den med os.

Det blev til en lille oplevelse i byens bedste lejlighed med udsigt over vores ynglingstorv. Vi efterlevede hvad vi kunne af de danske juletraditioner juleaften, mest for børnenes skyld, Dennis åndede lettet tilbage over at han ikke behøvede at deltage i at danse om juletræet 😉

Jeg ville gerne have oplevet midnats gudstjenesten de holder kl 00.00 julenat, men den blev desværre ikke holdt i vores nærliggende kirke. I Spanien fejre de først jul d. 6. januar på de hellige 3 kongers dag, og så er det en lidt anderledes slags julefest. Her kommer de 3 konger ridende på hest, meget autentisk udsmykket, igennem byen og kaster bolsjer til børnene på gaderne.

Lillejuleaften fik vi os ellers en kedelig overraskelse. Vi boede som sagt i en lejlighed ved Plaza de Laguna, og da jeg går ned for at tage klapvognen med op, er den væk! Ærgrelsen er stor.

De efterfølgende dage holder vi skarp øje med, om vi kan se den nogle steder, det har jeg et stort håb om. På vej ned for at ligge Marlon til sove middagslur på båden, sammen med Dennis, støder vi på en familie med søde små hundehvalpe som vi kæler med, og bliver tilbudt at købe en af dem for 5 euro… vi kan ikke helt komme os over hvor cute de er, men en hundehvalp ombord på vores båd, er nu lige i overkanten.
Efter Marlon er puttet, går vi samme vej tilbage, og møder familien igen, men nu ligger hvalpene i en genkendelig klapvogn, nemlig vores, et dansk mærke, som ikke er til at tage fejl af. Det er med bankende hjerte jeg tager den tilbage, ikke en behagelig oplevelse, trods at det bagefter var mega fedt at have fundet den igen :)!!

En lille (læs stor) detalje jeg lige vil nævne er at Marlon lærte at gå imens vi var i Ayamonte, det er mega fedt, og det er skønt at se ham vralte rundt. En gåvogn vi købte, gav ham lige det sidste skub til endelig at begynde at tage sammenhængende skridt, så nu har vi en lille opdagelsesrejsende med os.