Algarve

Efter den lange tur fra sines og sejladsen ned til Algarve kysten, ankom vi til byen Lagos. Byen med de mange ansigter. Havnen lå midt i byen og der var meget liv omkring den, live koncert hver aften på de små barer, og smukke solnedgange. Stranden brugte vi også meget og specielt da vi opdagede, at der var grotter som fortsatte i hvad der virkede som uendeligt. Det var mega smukt og vandet var dejlig varmt, i modsætning til strandene på den vestlige side af Portugal.

Vi endte med at bruge 2 uger i marinaen, dels fordi det var hyggeligt, og vi fandt en lille legestue til Marlon, hvor vi kunne komme forbi så tit vi havde lyst,og få et afbræk fra hele tiden at være over ham, hvor han bare kunne kravle rundt og alt var børnesikret 😉 og dels fordi vi oplevede byen havde en meget dynamisk sammensætning mennesker. Vi mødte mange unge rejsende gøglere, nogle hvor de lige fik tingene til at kører rundt, og andre hvor de sad og tiggede om penge. Der var rigtig megen optræden af alle afarter i byen hver aften, og vi faldt i snak med flere forskellige mennesker som havde valgt at bosætte sig i Lagos, og havde nogenlunde de samme årsager til at byen var den bedste i Portugal. Aida faldt også i en god snak med en rejsende pige som spillede på guitar, og fik sin første internationale veninde 🙂 Så det er en by som trækker. Og hvis vi ikke møder bedre byer at overvintre i, så er den bestemt en ide at tage tilbage til. 

Da vi endelig fik os taget sammen til at komme videre, endte vi i en meget smuk ankerbugt ved byen Alvor. Her havde vi genforening med den hollandske familie og ungerne gik straks igang med at bygge en solid bambushytte på stranden 🙂 Den holdt lige indtil det blev fuldmåne og tidevandet blev så kraftigt at den røg under vand på stranden 😉

I Alvor oplevede jeg første gang at ligge for anker i en flod hvor en hel sandstrand dukkede op når tidevandet var på sit laveste. Første dag sejlede vi hen til den nyopdagede sandstrand og når man trådte i sandet, faldt man godt og vel 10 cm ned i det. Det føltes lidt kviksandsagtigt blev mig og ungerne enige om. Jeg stampede et lille område til med mine fødder, så vi kunne lege dér, da Marlon ikke var alt for begejstret for at kravle i det dybe sand 🙂

Ella og William var i byen Portimão sammen med deres mormor Gitte, i en uge, hvor hotel og swimming pool livet var i fuld flor. Endelig blev vi genforenet, og var ude at spise allesammen i Alvor, som også viste sig til at være en seriøs charter-destination. Den var hyggelig, men med alt for mange turister presset sammen i de samme gader. Så vi fortsatte til Ferragudo, hvor vi stadig ligger nu og venter på nogle småting vi har bestilt til båden.

Forleden dag da vi handlede ind, hvilket altså sker med en 110 liters rygsæk, så det er en større ekspedition, lod vi mærke til at på alle de højeste lygtepæle var bygget kæmpe reder. Vi talte om på vejen til Lidl, at det måske kunne være gamle storke reder, det lignede det lidt, selvom jeg aldrig har set en storkerede før. På vej hjem fra indkøbet i skumringen, med rygsækken fyldt til randen og med poser i hænderne ligeså fyldt, så vi sandelig en stork der landede i en af rederne! Det var lidt vildt, og så kiggede vi rundt på de andre reder, og det lod til at alle storkene vendte hjem på ca. samme tidspunkt.

Idag har vi flyttet os lidt længere væk fra byen Ferragudo og tættere på stranden, der ligger lidt i forlængelse af byen, her er nogle vildt hyggelige strand cafeer, og vi har spillet fodbold i sandet og fejret at nu har vi som familie sejlet sammen i præcis 3 måneder 🙂