Cadiz, Tarifa og Playa del pirata

Da vi ankom til cadiz i starten af maj, vidste vi godt, at nu måtte vi tage nogle af de vigtige beslutninger, som vi ellers har været så gode til at udskyde 😉

Hvor skal vi ligge båden, hvor vil vi bruge den mest henne? Skal vi sejle den hjem? Skal vi sætte den til salg? Kommer vi til at bruge den nok til at lade den ligge i Middelhavet. Og det er spørgsmål som dette vi skal finde svar på.

Vi var ret vilde med Cadiz, den gamle bydel, plus at her var en strand midt i byen, det hele var meget spændende. Eftersom Aida har fortalt om Gibraltar, gir det sig selv at vi valgte den løsning som hed: vi tager til Gibraltar og oplever det skøre lille sted, som englænderne mærkeligt nok stadig ejer, og ser det hele an. Og der faldt beslutningen om at hvis vi fortsatte ind i Middelhavet, ville Gibraltar nok være det sidste spændende sted før vi nåede de Balagiske øer. Så det ville indebære enormt meget sejlads med marinaer som minder om hinanden på Costa del sol kysten.

Cadiz var derfor oppe og vende, men det er et aaalt for blæsende sted. Så nu er vi tilbage i Ayamonte hvor vi endeligt besluttede at vi kunne få mest ud af at have båden. Tæt på vores elskede Guadiana flod, og med mulighed for at tage sejladsen til Azorerne, hvilket også er en drøm at sejle rundt der, og mange fede kyst byer på denne strækning. Økonomisk er Ayamonte også det billigste sted, hvilket også tæller ind i beregningen 🙂 !

Cadiz var en meget stemningskabende by, specielt tilbragte vi meget tid på Plaza de Mina, som var en livlig plads. Især om aftenen hvor både voksne og børn væltede rundt med bolde, cykler og meget andet, og folk de hyggede sig i hinandens selskab. Der ville vi ofte ønske vi kunne tale spansk så vi kunne være med. Men det var nu også givende at være i, bare at mærke stemningen trods den sproglige barriere, og ja bare at være.

Vi oplevede også en del charleston dans og musik i det åbne gaderum. Det var specielt Ella og Aida fascineret af, de sad en stor del af en eftermiddag på Plaza de Mina og kiggede på alle de dansende mennesker. Aida endte med at blive budt op af danselæren, som hun glad tog imod og fik lært nogle trin.

Et andet sted der også fik stor betydning for os var Genova parken, den var virkelig gennemført med friserede planter og træer, og så var der en masse vandfald i midten. Dennis’ første møde med vandfaldene indebar dog også, en temmelig munter mand som stod og tog bad under et af dem, med alt hvad det nu indebærer 😉

Ellers bød Cadiz på flere smukke solnedgange som vi nød på vej hjemad mod havnen. Samtidigt med solnedgangene var der hver aften sprudlende trompet musikanter, som øvede sig højlydt på at spille orkester, lige ved siden os i nogle gamle flotte bygninger. En af dagene tog vi på en bogmesse som pigerne elskede, da der var en afdeling med Harry Potter! Det skal dertil nævnes, at de både er udstyret med Harry Potter kapper og flot snittede hjemmelavede tryllestave. Jeg har formået at få læst de første 5 bøger i serien for dem på denne rejse. Så vi har stadig de sidste 2 tilgode når vi kommer hjem, og spændingen er allerede stor. Da William stadig var med ombord fik vi skrevet en hel bog med besværgelser, og der blev øvet “lammere” på livet løs 😉

Tarifa og playa del pirate var strande vi besøgte i samme uge vi var i Gibraltar. Vi var heldige at opleve dem uden alt for meget blæst, som Tarifa i hvert fald er kendt for. Tarifa er også det sydligste punkt på den kontinentale Europa.